Tilfredse kunder

Kære Gert,
Vi ville blot sige tak for god rådgivning og fortælle dig at vi har fulgt dit råd :-)
 
I torsdags underskrev vi købsaftale til en forhandlet pris på 2.925.000.
 
Sælger mente at du havde lavet en grundplan? Jeg tror nu bare du tog de ydre mål, men hvis du har noget du mener vi kunne have glæde af i forbindelse med møblering m.m, må du meget gerne sende det til os.
 
Derudover vil vi få brug for lidt byggerådgivning de næste par år i forbindelse med mindre og større projekter fremadrettet (f.eks. terrændækket og 1. salen m/ dampspærre). Er det noget dit firma evt. kan stå for eller kan du anbefale nogen?
 
Vi får også brug for håndværkere til mindre ting (gulv i badeværelse, udskiftning af vandrør, isættelse af terassedør m.m.) – er der nogen du kan anbefale i området?

Kærlig hilsen Ida

Hej ABR

Selv om vi naturligvis helst ville have haft en tilstandsrapport uden anmærkninger, skal du alligevel have ros for at forklare de anførte skader, således at både vi og køber kunne forstå hvorfor du havde skrevet som du gjorde. Vi synes også du gennemgik ejendommen meget grundigt, og har besluttet at bruge dig når som rådgiver når vi skal købe, da du ved hvad du snakker om.

Lars og Jonna

Hej Gert

Vi blev anbefalet at kontakte dig af nogen af vores venner,  som du tidligere har hjulpet med en sag, og vi har også været meget tilfredse med din medvirken, da forsikringsselskabet meddelte at de genoptog sagen trods deres tidligere afslag, og nu har vi fået repareret  skaderne i vores hus.  Vi vil anbefale dig til andre af vore venner.

Knud-Erik Jørgensen