Bygningssagkyndig

At være Bygningssagkyndig er noget alle kan være, da titlen ikke er beskyttet undtagen når den indgår som en del af en beskikkelse.

Beskikkede bygningssagkyndige er de eneste som må udarbejde Tilstandsrapporter iht. Lov om Huseftersyn, men Bygningssagkyndige kan alle få brug for, og man skal blot se sig for som bestiller af disse ydelser.

Hos ABR har vi opstillet nogle krav, som du som kunde bør sikre dig er opfyldt:

1) Den bygningssagkyndige skal have viden om bygninger, enten ved at være faglært håndværker og/eller have en teknisk uddannelse, som fx. Bygningskonstruktør, Bygningsarkitekt eller Bygningsingeniør.

2) Den bygningssagkyndige skal være omfattet af en rådgiveransvarsforsikring

3) Den bygningssagkyndige skal ikke sælge produkter / arbejder, som følge af sin bedømmelse af det forhold du som kunde ønsker belyst, men være uvildig.

Bestiller du fx. et eftersyn af dit tag, skal du kunne stole på at bedømmelsen af dette er korrekt, uanset om du vælger at få det afrenset og malet, pålagt et nyt tag eller udskiftet med et nyt tag. Det er dig som skal træffe dette valg, når du får at vide hvordan tilstanden af for det eksisterende, og den bygningssagkyndige skal kunne være en loyal sparringspartner for dig uden at skele til at hans kolleger hjemme i firmaet sikkert gerne vil komme forbi efterfølgende og udføre det arbejde som den bygningssagkyndige har solgt.

Hos ABR sælger vi viden når vi er bygningssagkyndige, og rådgiver eller kontrollerer ikke hvis vi en sjælden gang er udførende, men anbefaler altid kunderne at få en bygningssagkyndig til at efterse det arbejde som ABR´s håndværkere udfører.

Vi ser også altid klart på om vores funktion er foreneligt med vores tidligere relationer til kunden, og vi kan derfor komme i den situation, at vi er nødt til at takke nej til en opgave, således at kunden får den bedste sikkerhed.

Honorar: