5 års eftersyn

Afhængigt af hvilket aftalegrundlag, fx. AB 92, ABT 93 eller den nye AB-Forbruger der har været anvendt ved byggeriet kan man forvente at byggefirmaet eller de enkelte håndværksfirmaer inden udløbet af perioden på 5 år fra Afleveringen indkalder til et 5 års eftersyn, og hvis dette ikke er tilfældet, skal man inden denne frist som bygherre selv sørge for at indkalde til et 5 års eftersyn.

Her gennemgås ejendommen igen således at de skader som er sket efter udbedringen i forbindelse med 1 års eftersynet, kan blive påvist og efterfølgende repareret.

Man skal som ejer / bygherre være opmærksom på, at efter 5 år er det ikke mere muligt at rejse krav mod arkitekt, ingeniør, byggefirma, håndværksfirmaer, installatører eller producenter af de materialer, som er anvendt i byggeriet, med mindre der er stillet garanti for en længere periode.

Hvis man som bygherre / husejer ikke har haft tilknyttet en bygningssagkyndig under byggeriet eller i forbindelse med 1 års eftersynet kan ABR gennemgå huset før 5 års eftersynet og registrere de evt. mangler og fejl som sammen med ejers egne punkter kan danne grundlag for et krav til håndværkerne / byggefirmaet, samt deltage i selve 5 års eftersynet og evt. efterfølgende kontrollere at reparationsarbejderne bliver udført tilfredsstillende.

ABR´s erfaring med 5 års eftersyn de seneste 3 år: 2010 (1), 2009 (3), 2008 (4)

Honorar: Arbejdet udføres på timeløn efter medgået tid.

Krav mod ABR som følge af fejl begået ved 5 års eftersyn: Ingen krav om erstatning

Læs mere om 5 års eftersyn: Boligejer.

 

Kontakt ABR for nærmere oplysninger.